KLUBBEN
Virum-Sorgenfri Tennisklub (VST) er en stor, velfungerende tennisklub, beliggende i dejlige omgivelser. Klubben har som målsætning at forene bredde og elite med det formål at fremme glæden ved tennissporten. VST råder over et sammenhængende tennisanlæg med ti udendørsbaner og to minitennisbaner samt en hal med tre indendørsbaner, klubfaciliteter og kontor.
-
VST ønsker at udbyde et vægtigt, sportsligt og socialt tilbud til børn, unge, erhvervsaktive og pensionister i det lokale samfund.
-
VST vil være en tennisklub, der tilbyder aktiviteter af høj kvalitet, både af tennismæssig og social art for alle medlemsgrupper.
-
VST vil fremme glæden ved tennis for både motionister og holdspillere i alle aldre, og give plads til udvikling af en elite.
-
VST ønsker at gode spillere skal forstå, at de indgår i et samspil med klubben, som forventer, at de skal give noget tilbage.
-
VST tiltræber en sund og bæredygtig økonomi.
-
VST vil arbejde for at fremme tennissporten, være et godt eksempel for andre tennisklubber og medvirke til at præge dansk tennis.
-
VST vil give plads til udvikling af alle spillere og imødekomme individuelle behov. Interesse og engagement hos den enkelte spiller afgør træningsmængden.
-
VST vil arbejde på at skabe gode spillere blandt klubbens medlemmer frem for at hente dem udefra.
-
VST vil bevare de gode spillere så længe som muligt gennem kvalitetstræning og sociale aktiviteter af forskellig slags. De sportslige ambitioner i VST skal gå hånd i hånd med tilbud til alle medlemsgrupper.
- VST er med sine godt 900 aktive medlemmer blandt landets ti største tennisklubber og er den femte største indenfor Sjællands Tennisunion (SLTU). Klubben har en stor og aktiv juniorafdeling med ca. 350 spillere, fordelt på næsten lige mange piger og drenge.
VST forener bredde og elite med det formål at fremme glæden ved tennissporten.